Hvad er dine guldting værd?

Man passer jo godt på guld, og af de i alt 165.000 tons guld, der i historiens løb er blevet udvundet, eksisterer det meste stadigvæk. Det er bare blevet smeltet om igen og igen. Det meste guld er blevet brugt til smykker i tidernes skiftende smag, og måske har du noget af det liggende i dine skuffer. Er det arvestykker, der passede til dine ældre familiemedlemmers smag, men ikke din, så skulle du overveje at få det solgt. Guldpriserne er meget høje lige nu, og du vil nok blive overrasket over, hvor meget en almindelig vielsesring eller halskæde kan indbringe.

Hvis du vil have en ide om, hvad du kan få for dit guld, så se dig først om på nettet. Her findes der mange guldopkøbere, og flere af dem skriver, hvad de vil give for guld per gram. Prisen afhænger dog ikke bare af vægten, men også af renheden, det vil sige karaten, og den kan være sværere at bestemme. Som hovedregel kan man gå ud fra, at smykker er lavet af 18 eller 14 karat guld. Man kan imidlertid også kigge efter, om smykket har et ”lødighedsstempel”, og om det er til at læse. Stemplet er en talrække. Står der 750, er det 18 karat. Står der derimod 585, er det 14 karat. 916 er lig med 22 karat, 999 med 24 og 333 med 8 karat.

Med denne form for research har du et godt forhandlingsgrundlag, hvis du opsøger en lokal guldsmed for at sælge dit guld.